132
Tider, hvor …. nok sagt, man kan have Skuffelser — og det er ikke saa lige at komme over — det vidste han selv, Hørkræmmeren lidt Besked om … Og saa gik han i Staa.
Hvad vil De i Grunden? spurgte Christensen.
Rent ud sagt: kunde De ikke have Lyst til at komme ud og rejse — for Deres Kunst? —
Aa jo! men paa min Kunst kan jeg ikke rejse — ergo blir jeg hjemme! —
Hørkræmmeren, som i det hele var en resolut Mand — sagde nu resolut:
Lad mig forstrække Dem med Pengene! De gør nok rigtig Lykke, naar De kommer hjem igen. Det hele, jeg kan risikere, det er at De dør i Udlandet. Men for Liv og Døds Skyld — som man siger — kan vi jo ordne det saadan imellem os med Papirerne, at jeg er første Prioritetshaver, der saa køber Huset. Slaa De bare til! — og lad os komme ud over det Lapperi, som to gode Venner …. skøndt jeg næsten kunde være Deres Fa’r! —
Christensen trykkede hans Haand og bad om en Dags Betænkning.
To Dage efter rejste han — med et Dampskib til Skotland.
