Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/153

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

140

massivt Gammelt næsten Side om Side med den moderne Tekniks Vidundere — og Overgangen dannes af et, man skulde fristes til at sige sentimentalt Drag af Romantik: epheuomrankede Kottager, Farmerens og Præstens Bosted, med grønne Vænger og Abildgaarde — hvori Verdens fineste Lyrik, den engelske nemlig, syntes at synge sine Fuglesange.

Saa kom den brutaleste Prosas Virkelighed i Form af disse Fabriks-Flækker, hvor Kapitalen smedder og støber, medens Pauperismen drager Blæsebælgen.

Og atter skød Naturen lyngrøde Heder, blinkende Vandløb, store, duftblaa Skove ind imellem — som om Firmaet Robin Hood & Little John endnu havde sit Bosted dér, endnu hævdede merry England’s gamle Ret til at være.

Han steg af i York — følte sig straks paa historisk Grund, og gav sig straks til at læse Shakspeare.

Hermed fortsatte han, medens han til Fods drog gennem Warwickshire, hvilede sig i Skyggen af Kenilworths Ruiner, og endelig slog sig ned i den berømmelige Flække Stratford ved Avon.

Og »Avons Svane«, den udødelige William, den gaadefuldeste Troldmand, der har levet siden Grækernes Dage, Maleren, Sjælekenderen, Kunstneren Skakspeare, blev den ensomme Danskes daglige Omgangsven, Fortrolige, Mester og Lærer.