Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/175

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

162

stort Syns Akkorder. Rime kunde han jo ikke … naa, saa brugte han sin Blyant, sin Finger, sin Rørpen, sin lille Flaske med Tusch — og da endelig Tusmørket hindrede ham i at gøre en Streg mere, saa var han glad ved, at han blev tvungen til at høre op, endnu inden han selv havde fordærvet Friskheden i sin Tegning.

Han satte sit Navn nederst i det ene Hjørne, hvor Floden blinkede. Der var endnu en lille Plads tilovers, og paa den hvide Grund skrev han med Tusch:

Divided worlds.




VIII.

Fortsættelse. Paris.


Han gjorde en af de følgende Dage sin Rejsekasse op. Den var ovenikøbet stiftet paa Laan; hvis han vilde sætte sin Plan igennem og være borte saa længe som muligt, saa maatte der økonomiseres betydeligt. Tobakken — som er dyr i London — maatte indskrænkes; og omsider følte kan, at nu maatte han afsted, videre — over Kanalen.