167
Derpaa vendte han sig til Chefen og bad ham sende Mappen derhen. Hvorefter han lettede paa Hatten og gik.
Chefen saa’ elskværdig smilende paa Christensen og sagde: Det var Lord Dunham …. Skulde De muligvis have nogle Ting, De vilde udstille hos os, saa ….! —
Jeg har ikke flere! svarede Christensen, hilste og gik ud paa Gaden, stadig med Kortet i Haanden.
Klubbens Navn og Nummer i Pall-Mall stod angivet derpaa.
Christensen havde nu to Adresser i London; eller rettere sagt, af Adresser havde han kun en: den ædle Lords Klub, hvori han var indført som rejsende Medlem, hvor han tog sine Maaltider, læste Blade og Bøger — saa godt som stadig i Selskab med Lorden.
Natten og Morgentimerne tilbragte han i sit gamle Logis. Snedkersvenden gjorde ham opmærksom paa det »uhensigtsmæssige« heri, men Christensen svarede:
Forestil Dem, at De havde vundet i Lotteriet, saa at De havde to Sæt sorte Klæder og kunde tage en ren Mansketskjorte paa hver Dag — vilde De saa flytte fra mig, fordi jeg kun havde ét Sæt og brugte løse Flipper? —
