6
Sag i Spøg, og at Deres gode Humør saa kunde gaa ud over min ny Protegé. Maa jeg derfor gøre Dem opmærksom paa, at saa snart jeg har talt med Borgmesteren, staar dette unge Menneske under juridisk Beskyttelse. Forstaar De! —
Og saa var han ude paa Gaden, hvor Solen skinnede og Rendestenen duftede.
Hvor den Slyngel dog var nem at kujonere! Borgmester — juridisk Beskyttelse! Han lo ved sig selv og svingede Stokken. Saa blev hans Ansigt alvorligt. Hvad er nu det for Dumheder? Hvad vil jeg gøre med Drengen? og — har jeg Raad dertil ...? Han tabte sig i en Række ikke videre opmuntrende Betragtninger. Saa dukkede ud af Rækken, som et Holdepunkt for hans gode Forsæt, hint Blik fra Drengen op til ham, som han selv stod der i Døren og udførte Forsynets Rolle med Spanskrørstok i Haanden.
Han bankede paa hos Borgmesteren. Han kendte den store Mand fra en Aften i Klubhaven, hvor han havde holdt en blomstrende Tale for Fædrelandet under Blaalys.
Den store Mand sad ved sit Arbejdsbord og hørte paa den Fremmedes Indledningsspørgsmaal med Hovedet lidt paa Held, dampende af Piben, med deltagende Miner og Folder i Panden. Han havde en egen hastig Maade at tage Piben ud af Munden paa; saa truttede han Læberne frem, smaskede og bankede sig med Pibespidsen mod Tænderne.
