188
som han med den anden Haand krammede ud af en Skydetaske. Jæger var han nok ikke; hverken Bøsse eller Hund tilkendegav ham som saadan; kun en Knortekæp laa slængt ved Fødderne. Han var iført en blaa Bondebluse, havde plumpe Sko paa Fødderne; en graa Bulehat var skudt noget bag ad Nakken, og under en bred, lav Pande saas et Par rolige, agtpaagivende Øjne; det hele Ansigt, med noget sluttet, fast og bestemt i sig — maaske med Tilsætning af et sørgmodigt Drag — røbede en Intelligens og en tænkende Alvor, der sjældent findes hos den jævne eller simple Landmand, om end man hos den franske Bonde kan træffe Fysionomier, som kan give Psykologen noget at grunde paa.
Den Liggende gjorde en ganske let Bevægelse med Hovedet, da Christensen traadte hen til ham og spurgte om Vejen ud af Skoven.
De finder den næppe, uden at jeg selv følger med og viser Dem den! Vil De tage en Skive Brød med — og en Slurk Kognac er her vel ogsaa endnu …. jeg skal straks være færdig! —
Christensen takkede for Tilbudet, satte sig, spiste — undskyldte sin Appetit — drak af den lille Flaske, og berettede i al Korthed, at han var en Fremmed, som havde gjort en Udflugt fra Paris paa et Par Dage.
Byen begyndte at falde mig lidt for Brystet! sluttede han smilende og rejste sig.
