193
anerkendende Frase til Gengæld for en ydet Tjeneste! ... Men nu havde han sét.
Christensen skottede til Døren. Han var glad over at være ene; overvældet, næsten ydmyget, som han maatte erklære sig.
Han saa’ Udkast, Studier, Tegninger, Billeder, der hverken var Naturstudier, Atelierbilleder, Udstillingsæmner. Man kom i den besynderligste — den mest behagelige — Forlegenhed for at finde en Kategori. Det var Landets Liv og Livet paa Landet, som var disse Værkers Æmner og deres Udspring. Det var Naturen, til hvem de stod i Gæld; — der var et Studium her bagved; — men mere end Studium var der en stille, agtpaagivende Fortabelse i Aarstidernes Vekslen, en Kærlighed til Bondens simple, daglige Gerning, uden at hverken Mand eller Kvinde under deres Sysler var »grebet« fotografisk paa fersk Gerning, eller taget paa Kornet som »Model«.
Om disse Billeder vare malede ude eller inde — man skulde have ondt ved at afgøre det. Hvor meget der af disse Scener var fri Komposition, hvor meget der direkte var taget fra Naturen — det blev for saa vidt af underordnet Betydning. Her var en Maler, der stærkt havde begrænset sig, muligvis endogsaa resigneret. Til Gengæld var den Verden, som han aandeligt rummede og som han med sin Kunsts Midler omfattede, aabenbart i
13
