237
Evner tør gøre Fordring paa — jeg studerer ham — jeg søger at tage hans »aandelige Skalp« og samtidig at vinde hans Hengivenhed — at faa Kig paa det afgørende Menneskelige, ikke mindre end paa det dominerende Store iham …. og har Hs. Excellence, eller Eminense, Hs. Hellighed eller hans Durchlauchtighed tilsidst et Par »siddende« Timer tilovers — nuvel! saa bliver Skitsen gjort — og Portrætet er da i de fleste Tilfælde netop »Skitsen« ɔ: det Betydningsfulde, det Afgørende.
Man kalder min Kunst for Galleri-Kunst! Godt! vore Nutids Naturalister gaar en anden Vej — og maa dog være glade, om de ikke ganske have glemt, hvad Gallerierne have faaet indprentet dem af Helhed og Sjælfuldhed! Man kalder mine Portræter for aandfulde Udkast! Jeg tager ærbødigst imod baade det Aandfulde og imod Udkastet. Den geniale Skitse: kan vi blot drive det dertil — med Vægten lagt paa det »Geniale«, saa …. For Fanden! nu vil den Slyngel af en Vært ikke have os længer. Det gaar tilbage med det gamle Rom: Politi-Tid har vi faaet og alt det øvrige moderne Formyndervæsen. Men kom til mig imorgen. Spis Frokost hos mig. De vil faa Damer at se, mange Damer, smukke Damer — som allesammen skulle males — naa ja, det fører Geschäften med sig. Men De vil hurtigt gøre den Iagttagelse her — hvad De ikke allerede har
