240
Interesser her at varetage. Samtalen førtes efter Behag paa det Sprog, som man tilfældigvis yndede eller blev adspurgt i; dog hørtes hyppigst den sydtyske, elskværdige Dialekt og det klangfulde Romersk. Christensen maatte med et stiltiende Smil give sit Minde til at blive forestillet som »Vidunder«. Det er Partout-Kortet, der giver den lette og sikre Adgang til denne lette, spøgende, paa sig selv saa sikre internationale Verden. Lidt efter lidt var det med en Følelse af Behag at han sejlede ind i dette Farvand, hvor hans Vært førte an som Flagskib: en udmærket Navigatør — det maatte Christensen med noget af en stille Ærgrelse beundrende indrømme.
Ja, hvad der egenlig skete i disse Timer, efter hvis Forløb han havde udvekslet adskillige Kort, modtaget Indbydelser og givet Løfter om at aflægge Besøg? Det var vanskeligt for ham at afgøre. Men han havde været Snegl saa længe — forekom det ham — at han med en vis Ret kunde krybe ud af sit Hus og sole sig i Straalerne af disse blanke Øjne, disse skinnende, lyse Miner, i Glansen af disse Toiletter, disse Smil, denne spøgende, godmodige, trods Verdenserfaringer dog saa verdensglade Latter. For Pokker! Den fremmede Maler havde Ret. Et smukt Smil indeholder flere Impulser end en hel Nats aandfulde Samtaler.
Impulser — til hvad? Christensen skød det bort. Hvor let bliver dog Mandens Forfængelighed
