243
improviserede Hyrdekomedier i Villa d’Estes Haver, Fakkelbelysninger med Serenader i Colosseum, Kurtiseren ved Dag og ved Nat, blev det evige Einerlei, der — maaske — som Slutningsafbrydelse stillede en Skandale, en Duel, et Selvmord, eller maaske blot en almindelig borgerlig Skændeduet med Jalousi og Bebrejdelser i Udsigt!
Nej!
Dette havde dog ikke været Meningen med den store Rejse.
Saa blev Christensen Kirke-Menneske, Bibliothek-Menneske, Galleri-Menneske, Vatikan-Menneske, helt og udelt; og fra den planmæssige Ro over hans Arbejde og hans Studier hævede sig lidt efter lidt én stor Gestalt, Michelangelo, med en Kunst- og Livsanskuelse som Baggrund og med Rom som Midtpunkt — ligesom fra en Række af Concerter én enkelt Skikkelse, Beethoven, kan hæve sig op og bære os paa en dyb og inderlig Anskuelses brede Vinger.
I Michelangelos Liv og Værker søgte han ydmyg sit Stade. At aspirere til at »gøre« noget i denne Retning, faldt ham ikke med en Tanke ind. Men han begyndte at vinde og befæste sig en Anskuelse, og idet han efterhaanden studerede Lovene for Arkitektur, for Plastik, for Anatomi, for Tegning — maaske med et lille skævt Sideblik til det »Maleriske«, som saa tidt maa dække Synder i de andre
16*
