252
der meget, som ikke smager. Men det er en Overgang! Naturligvis kunde jeg købe Huset — og De kunde rejse og blive borte igen nogle Aar. Men hvad fører det til — da De dog selv siger, at De har opgivet saadan at blive Professor? De vil komme til at længes hjem igen; og naar De saa kom tilbage — saa havde De ikke noget Hus at sælge — og saa skulde De alligevel slide i det paa en eller anden Maade! Jeg tror nu bare, at her er et eller andet, som straks har drillet Dem: og her kan s’gu være nok ivejen! Men lærer man Tingene at kende tilbunds derude, saa er dér Skam ogsaa mange bedærvede Sild og meget Roderi. Jeg siger derfor, som en gammel Ven af Deres Fa’r og af Dem selv, — besind Dem! Bliv rolig her, hvor De engang er begyndt. Noget maa De da altid ha’ lært Dem derude. Og hvis De er gal i Parykken paa dette her Akademi og de andre Professorer — saa ku’ De jo lave Dem selv et lille Akademi derovenpaa: ligesom jeg vilde gøre, naar nogen havde chikaneret mig og gaaet mig i Næringen — saa vilde jeg netop aabne en Forretning, for at vise, hvad jeg duede ti. Og saasnart man begynder at arbejde — saadan fra Morgen til Aften — saa forgaar alle Griller. Den, der slider i ’et, saadan honnet og efter Evne, — han blir desuden altid støttet af Andre i en snever Vending. Kanske De ikke véd det endnu — men De maa da allenfals ha’ set det røde Klasselotteri-Skilt udenfor Gade-
