264
gøre — og gøre det tilgavns — saa har man ogsaa derved tænkt paa Familien! ….
Ja, Du snakker! Hvordan gaar det forresten med dit Tegneinstitut — sære Snegl, som Du er? —
Jo Tak, det gaar! —
Ser man Dig da aldrig nogetsteds? Hvorfor har Du ikke gjort Besøg hos Konsulen? —
Jeg tror, jeg engang har sagt Dig, at jeg ikke gør Besøg nogetsteds. Jeg har min Skole at passe — den optager mig ganske — og hvad jeg har tilovers af Tid, det anvender jeg til at læse — til at følge med! —
Du skal ogsaa altid »følge med«! svarede Landskabsmaleren og rakte ham leende Haanden. Naar jeg undertiden har tænkt paa, at det var Synd for dit Talent, at Du saadan murede dig inde og spekulerede — saa maa jeg alligevel sige mig selv, at hvis Du havde været rigtig Kunstner, saa kunde Du ikke gøre det. Den rigtige Kunstner — forstaar Du — han følger aldrig med!
Farvel, rigtige Kunstner! svarede Christensen og tog sin Hat af ……….
Han fulgte med — og han fulgte ikke med. Bevægelsen — socialt set — fik sit Tag i ham. Han havde ikke for intet levet i London og brugt sine Øjne og ladet sit Hjærte paavirke. Var
