Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/284

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

271

Hjemkomsten til Hovedstaden som Adoptivfader.

Og nu har Du endelig gjort en Kapitaldumhed! sagde han til sig selv.






XII.

Mellem to Dumheder.


Naar man efter daglig Sprogbrug har gjort en Dumhed: være sig, at man har kastet Penge bort paa daarlige Adspredelser, eller man har fornærmet et Menneske, som man egenlig ikke havde Grund til at fornærme, eller gjort et andet Menneske en Afbigt, som man nærmere besét burde have undladt — naar man som sagt har gjort en Dumhed: saa plejer man at ærgre sig.

Intensiteten af Ens Ærgrelse staar ikke altid i logisk Forhold til Størrelsen eller Rækkevidden af Dumheden. Det beror paa en øjeblikkelig Disposition, i hvilken Grad man fortryder eller ønsker det Skete ugjort. Men naar Ens Sindsstemning i det hele taget er anlagt paa at ærgre sig, saa kan man være sikker paa, at der kommer Dage, Tider, hvor man gaar og graver, flaar