273
Naar denne var drukket og en kort Pibe var røget, saa gik Christensen hen til den nærmeste Badeanstalt, hvor han tog sin Douche. Derpaa gik han sin Tur, ufravigelig den samme hver Morgen, og naar han da kom hjem, maatte Huset være i Orden, fejet, udluftet, afstøvet — undtagen det saakaldte »Atelier«, hvor Intet maatte røres, hvor Husets Herre selv engang imellem holdt den nødvendige Renselsesfest.
Det viste sig, at den unge Karsten ikke var Morgenmand. Christensen knurrede, og en Dag gav han ondt af sig. Karsten førte Haanden dækkende op for Ansigtet, som om han ventede et Slag. Plejefaderens Hjærte blødte; men netop fordi han følte, hvor svag og øm han blev »paa den hele lidende Menneskeheds Vegne« ved dette Syn, gjorde han sin Stemme endnu lidt mere barsk, og fortsatte, med rynkede Øjenbryn: For Pokker! den første Betingelse for at være et moralsk Individ, er, at man hurtigst muligt kommer ud af Fjerene, naar man vaagner. Livet beror paa lutter Selvovervindelser, og en af de første, som hver ny Dag bør begynde med, er at man ryster Søvnen af sig — hvilket jeg herved anbefaler Dig, højstærede Murmeldyr!
Karsten forstod ikke ganske sin Plejefaders Tale — hvilket han jævnlig ikke gjorde. Han dukkede Hovedet og svarede:
Det var altid det, som jeg fik Prygl for hos Mester, at jeg havde saa svært ved at komme
18
