Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/298

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

285

af Læreren med den summariske Erklæring, at ingen kunde læse sig til, hvorledes et fremmed Land saa’ ud, idet man ikke engang kunde give en Beskrivelse af, hvorledes der saa’ ud i Frederiksberg Have — for En, som aldrig havde set en Svane, et kinesisk Lysthus eller et grimt Slot. Og Historie? Ak, du gode Gud! Historie … Det var den rene Humbug, hvis man forestillede sig, at nogen videnskabelig Forskning, endsige et pjaltet Stykke Uddrag af en Lærebog, kunde give En det allermindste, paalidelige Indkig i Kristiern den Andens Sjæl, hans Sovegemak, hans Tid, hans Meninger eller Syselsættelser — da der jo dog om det Opløb, som den foregaaende Aften havde fundet Sted paa Lille Købmagergade, allerede den Dag idag var fremkommet mindst tyve hinanden- og selvmodsigende Beretninger i Hovedstadens højtagtede, hæderlige og sandhedskærlige Presse!

Det svimlede for den ulykkelige Karsten, og det begyndte at se sort ud for hans Fosterfader. Atter og atter gentog Læreren for sig selv: Du har gjort en Dumhed| Han gik nødigt og tvungent til disse Timer, der skulde være ham en Forfriskning. Og da han tilsidst fandt, at Karsten virkelig ikke havde godt af at sidde saa meget stille, bøjet, krumrygget — saa sendte han Fyren til en Danse- Fægte- og Gymnastiklærer. Og naar Karsten kom hjem fra disse Éxercitier, holdende sig rank og med røde Kinder, og naar han ikke netop saa’ sit Snit til at stikke sig hen