17
Kupeerne, hvad I saa er, og hvad I saa hedder. Alle vimser I ud, med jeres politiske, literære, æsthetiske og filosofiske Brochurer, Bøger, Taler, Foredrag under Armen. Hej, Flyveskrifter! og ud over By og Distrikt flagrer al denne trykte Middelmaadighed, Opkoget paa de store Aander, der har levet, alle disse Fraser, dette Had, denne Haan, dette undergravende Grin, al denne lasede Analyse, disse Bunker af latterlig Alvors-Opblæsthed, disse Skvadronader om Dogmer, som skal befri den Verden, I selv forkludrer.
Thi hvad har I at byde paa? — Tro? — I tør ikke se en ærlig Hedning stift i Øjnene og bekende jer Tro. Ingen af Jer vil lade saa meget som den lille Finger radbrække for jer Overbevisning. Saasnart en af Lauget lider den mindste personlige Overlast paa sin Agitationsrejse, saa skraaler hele Banden op, som om Inkvisitionen rykkede frem! I kunde jo lade Godtfolk beholde deres Tro, saa var der ikke en Hund, der gøede ad Jer.
Naa; hvad har I at byde paa? — Kunst? O ve! Dersom man ikke vidste bedre, saa skulde man tænke, at I opførte en Farce. Intet mindre: I kommer dér anstigende saa eddikesurt-alvorlige, eller saa bedemandsagtigt-vigtige, som var I Udsendinge for et Assurance- eller Begravelsesselskab. — Kunst? — I? — Det er jo enten Iskulde, I spreder omkring Jer, eller den fadeste Dagligstue-
2
