289
og i de fleste Tilfælde maa nøjes med at faa et Produkt af Dannelsesanstalten, Pensionatet, den respektable Familiedressur …?
Det bankede paa Yderdøren.
Kom ind! —
Der var i det Øjeblik, da Døren gik op for den Indtrædende, en klar, varm Refleks i Stuen fra nogle af Eftermiddagssolen stærkt beskinnede Ruder paa den modsatte Side af Torvet.
Hvorledes saadan en Refleks med sine Bireflekser kan falde paa at skabe sig i et Værelse, der tilfældigvis indeholder en Del forskellige Genstande, og som tilfældigvis bliver Vidne til et Møde mellem et Par Personer, som ved et eller andet »Ledemotiv« staar i Forbindelse med hinanden — derom vil man faa grundig Besked ved at slaa efter rundt omkring i vor snart ikke længer faatallige Skønliteraturs Inventariebeskrivelser.
Og nu den Indtrædende selv?
Kære Læser — Du, hvem den moderne, samvittighedsfulde, dokumenterende Forfatter aldrig træder i direkte Forhold til — thi saadant er strafbart efter den moderne Æsthetiks Lovbog! — Du, der er som den tomme Luft — o hvilken latterlig Affektation! — for den strenge, objektiverende Forfatter: Dig vil jeg tage i Haanden og bede sidde ned et Øjeblik medens jeg forelægger Dig et Spørgsmaal. Har Du, gennem de halvhundrede ypperlige
19
