290
moderne Romaner, Du har læst, ærlig talt et nøjagtigt, et fuldt virkelighedsoverensstemmende Indtryk af denne eller hin Person, som Forfatteren med Opbydelse af hele sin beskrivende Stilkunsts Apparat har søgt at fængsle til Papiret og belemre din Hukommelse med? Kan Du se dette eller hint Ansigt — virkelig se det for dig, saaledes som Vorherre engang har skabt det til Forskel fra et hvilketsomhelst andet Ansigt? Kan Du det — ja saa træder jeg beskeden og ydmyg tilbage, indrømmende, at min Stilkunst ikke slaar til, at jeg maa gaa hjem og lære en hel Hoben Greb og Fif endnu, inden jeg vover at konkurrere med Mestrene.
Men hvis Du — dér hvor Du nu sidder paa Stolen foran mig, min Læser — vil indrømme, at Forfatteren i vore Dage, tvungen af en bestemt Udvikling, angst for at træde i de konventionelle, længst udtraadte Spor, bestandig gør Overgreb paa Malerens nærliggende Territorium — og hvis Du gør gældende, at al den om sig gribende Detailbeskrivelse, den hjærneforvirrende adjektivistiske og prædikatistiske Stilgymnastik ikke paa nogen Forfatters Papir har frembragt saa megen Anskuelighed, som en blot jævn dygtig Raderers Naal, eller en jævn dygtig Malers Pensel med nogle faa heldige Streger og Strøg kan fremtrylle paa en Kobberplade eller paa et Stykke Lærred: saa vil Du, o min bevaagne Læser eller Læserinde, billigvis undskylde at
