304
dets Mangel paa Karakteristik, paa resolut Tempo, paa Musik.
Til Gengæld fik han Musik fra Alleernes Forlystelsessteder, naar han passerede forbi disse støvede Haver, med en Række Lysthuse, ligesom Kaninbure, ud til Vejen, en indskrænket Færselsplads, hvor man trak op og ned i smaa Klynger, ventende paa at nu skulde Turen til at more sig komme …. Han hørte disse underlige Hyl fra Hornorkestre, Lirekassernes Jamren, blandet med den ugengivelige Lyd fra en Menneskemængde, som taler højt uden at le og uden at synge .…. Han var alligevel ganske glad, da han omsider slap ind i Frederiksberg Have, hvorfra Sværmen var i Begreb med at trække bort.
Han valgte Gangene tilhøjre, hvor Kanalen breder sig, danner en lille Dam, krummer sig atter bort mellem Træerne, og forsvinder under en hvælvet Træbro. Nogle af Løvtræerne var fuldt udsprungne — Bøg og Kastanie — og de sænkede deres bløde, hvælvede Masser kærtegnende ned over Vandet; og der blev dybe, varme Skygger under dem, og igennem denne Skygge gled et Par Svaner, hvis Hvidhed, saa neddæmpet den var, skinnede helt aandeagtig frem mod disse Omgivelser af Mørkegrønt-Zinober, Sort-Violet og Glødende-Brunt. Den ene Svane var Tilbederen, den anden var den Tilbedte; Halsene krummede sig, og lydløst brusede Vingefjerene ud til Siden, ligesom om der ikke var
