Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/323

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

310

Det er en dejlig Aften iaften — synes ikke Damerne det?

De saa’ lidt paa hinanden og smilede. Isen var brudt, Tilnærmelsen gjort. Christensen fortsatte:

Tillad mig at præsentere mig selv som en Snegl, der til Afveksling har ladet sit Hus blive hjemme. Jeg har ingen Familie og ingen Venner. Jeg keder mig over al Beskrivelse — men Aftenen er tillige over al Beskrivelse dejlig. Vilde Damerne have noget imod at fordrive et Par Timer i mit Selskab — hvis de ikke har noget andet og bedre? Vilde De f. Ex. have noget imod at drikke en Kop Chokolade hos Josty?

Det sidste henvendte han til »Hollænderinden«. Uvant, som han var med slige Forhold, forekom det ham, at hun maatte være den, der lettest kunde gaa ind paa en Spøg.

Begge de unge Piger havde rejst sig. Hollænderinden saa’ paa sin Veninde og sagde:

Vi skulde vel afsted, Kamilla …?

Den Blonde saa’ ned mod Jorden og samlede sit lille Shawl om de fine Skuldre:

Ja — det er bedst vi gaar! —

Saa følges vi altsaa! sagde Christensen saa friskfyragtig, som det var ham muligt. Og han gik om paa Siden af den Blonde, medens Hollænderinden bøjede sig frem og lo til ham, fordi han tog saa store Skridt.