317
mishager Dem, beder jeg Dem, ikke et Øjeblik at lade Dem holde tilbage her af et misforstaaet Hensyn til Gæstfriheden. De vil ikke nemt kunne finde et mere ensomt Menneske end mig — og Ensomheden gør ubehøvlet!
Atter saa’ hun paa ham, Derpaa lagde hun Haanden over Øjnene og blev siddende saaledes nogle Sekunder.
Hvad holder De mig for? spurgte hun endelig, idet hun lod Haanden synke. Den faldt ganske mekanisk ned om Glasset, som han paany havde fyldt. Hun drak ud; der lagde sig en fin Rødme over Kinderne; og med Vrede i Blikket gentog hun:
Hvad holder De mig for? Hvorfor vil De have mig til Bedste? …. hvorfor beder De mig at gaa, naar De har opfordret mig til at være Deres Gæst ….?
Han drak sit Glas langsomt ud, og svarede:
Hvorfor sidder jeg her? Fordi jeg finder Behag i at se paa Dem! Hvorfor bliver De siddende? Fordi De netop ikke er vant til at man gør Kur til Dem paa denne Maade! Men hvis De tror at det er med Overlæg, jeg bærer mig saadan ad og taler saadan, saa fejler De. Fortæl mig Deres Historie! Eller nej — jeg kan selv fortælle Dem den! Der er smaa Forhold hjemme i Déres Familie, Maaske en slem Mo’r, eller en slem Fa’r, eller begge slemme? Det er ikke lysteligt. Heller ikke er det lysteligt at sidde og sy, eller staa i en Butik den hele Dag. Det
