318
frie Liv er mere tiltrækkende — foreløbigt. Men jeg, som De vel efter Anretningen at dømme, betragter som en Velhaver, der lægger an pa Deres Gunstbevisninger, jeg er en ganske almindelig fattig Djævel, en Slider, som de tusind andre. Blot er jeg en Slider, der gør sig til af at han slider. Altsaa hverken ydmyg eller dydig! Ikkedestomindre maa jeg her have den Ære at sige Dem, at det, man kalder for Dyden — Selvovervindelsen — Respekten for det Kedsommelige — i Længden er det Eneste, hvorved man holder Livet ud. Naar man da ikke, efter at have tømt Bægret, foretrækker at smide sig selv i Vandet hurtigst muligt! Opvarter! bring større Glas — og en Flaske til! —
Hun pressede Læberne sammen, rejste sig, men satte sig atter. Saa legede hun et Øjeblik med Gaflen ved den Kuvert, som hun næsten ikke havde rørt. Og med en Overgang i Stemmen, med noget af en Forretningstone, hvortil hun synligt tvang sig, og en vis blød Underdirren, sagde hun:
Skulde De — skulde De virkelig have ondt ved at forstaa, at naar man f. Ex. kan fortjene otte Kroner om Ugen ved at sy — og naar saa en Direktør kommer og byder En, lad os sige hundred Kroner om Maaneden, for at sidde nogle Aftentimer paa en Stol mellem andre Damer og synge — at man saa foretrækker det sidste? —
