322
hvorunder denne Klasse af med Rette og Urette strengt bedømte unge Kvinder optræder, var han paa Forhaand stemt for at fælde en kategorisk Dom …. og hun mærkede det paa hans Øjekast, paa det Raillerende i hans Optræden, den hun paa sin Side syntes tilbøjelig til at underskyde Motiver, som hun var vant til at være paa Post imod og bekæmpe med sin Rutine og Erfaring — saa ung og saa sart hun end var.
Jeg længtes hjem — blot hjem! Jeg bryder mig ikke om, hvad jeg anses for … jeg vil blot være her, hjemme i mit Land! — Hun fæstede sine Øjne bestemt paa ham: Herrerne har godt ved at præke Moral! De vil kun Et — altid det samme. De kan ikke tænke dem, at blot det at have sin Frihed den halve Dag — at glemme Livet under nogle dumme Viser, under nogle Drillerier, under en anstændig betalt Lediggang — om De saa vil — at det kan være nok for en ung Pige, som ingen gider gifte sig med, og som sandelig heller ikke har overvættes Lyst til at gifte sig med nogen af Mændene — efter at hun har lært deres »elskværdigste« Sider at kende! —
Strikke Strømper, koge Grød, passe Smaabørn! Nej, De har Ret! svarede Christensen og lo. Vægtskaalen tynger ubetinget til Deres Side. Skaal, Frøken Kamilla! Hvad bestiller De hele Formiddagen — forudsat at De ikke sover? —
Jeg læser! —
Tør man spørge — hvilket? —
