342
forskellige Forudsætninger, og at de i Begyndelsen noget nær ikke kunde tale sammen uden at geraade i Disput, i Forlegenhed, i Misforstaaelser — og med alt det, at han ikke paalagde sig nogen særlig Tvang overfor sine Luner, medens hun stadig maatte være paapassende overfor sig selv — saa dannede hun sig temmelig hurtig et korrekt Billede af ham, med Fradrag af det Uvæsenlige og Forbigaaende: og dette Billed vilde blive bestemmende for Fremtiden, det følte hun med kvindeligt sikkert Instinkt.
Han var, alt i alt, en Mand — en udpræget og en original Mand. Det er nu ikke det værste, man kan være i en Kvindes Øjne.
Var hans Bitterheder, hans Ironi og hans stadige Syslen med sig selv end ikke ubetinget en Anbefaling — og skræmtes hun nu og da ved hans undertiden, brutale Tørhed og ved hans Kulde, hvortil hun fejlagtig, som Kvinder tidt plejer, søgte Forklaringen altfor langvejs borte — i et brudt Forhold af ømmere Natur, en Skuffelse eller en Selvbebrejdelse — saa var hun paa sin Side saa lidt optaget af sig selv, at hun efterhaanden formaaede at regulere sit Syn paa ham, faa ham stillet i den Belysning, hvori en Mand langt mere end en Kvinde maa ses: Samtidens, Omgivelsernes, de bestemmende ydre Vilkaars.
At han havde tvunget sig til at resignere — at han stadig havde at betvinge Lidenskaber, der netop, naar vi giver efter for dem, kan gøre os elastiske og elskværdige i al
