343
vor Egoisme — det opdagede hun snart, og det gjorde hende tryg, langt tryggere end Glathed og Imødekommenhed formaar overfor en Kvinde, der paa samme Tid er naiv og intelligent. Hans Væsen var præget af en barsk Idealisme — hun vilde ganske vist have ønsket den noget lysere; men det gaar Damer overfor en Mand, for hvem de interesserer sig, som det gaar dem i Kræmmerens Butik: de medbringer en Prøve af noget Broderegarn, som de ønsker kompleteret; naar der ikke findes denne Farve, saa tager de den nærmest tilsvarende, en Nuance dybere i Kuløren; Broderiet venter derhjemme, det er dem en Æressag at faa det færdigt, og man kan altid læmpe lidt paa Mønstret!
Idealist, ja det var han — og han stod alene — hun vidste ikke, hvor alene — kendte ikke Forholdene nok til at kunne bedømme hans Stiling — vogtede sig i det hele taget, navnlig efter den første »Overhaling«, for at tale med om Ting, der laa hendes Opdragelse, hendes Kundskaber og Udvikling fjærnere end hendes sunde Dømmekraft og kvindelige Gætteevne.
Spøgende havde han ved en Lejlighed sagt, at medens man nu og da hørte et Talent, eller endog en Dilettant besvære sig over at være født en Menneskealder eller to for tidligt — saa kunde han selv beklage at han var kommen altfor sent, flere hundrede Aar bagefter sin virkelige Tid, til Verden.
