Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/356

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

345

hverken Dem eller ham. Men han er et elskværdigt ungt Menneske, der gør sig den bedste Umage — og min »Methode« har staaet sin Prøve overfor mange langt ringere begavede; det kan jeg forsikre Dem. De vil nok faa Glæde af ham med Tiden. Se blot, hvor han har udviklet sig i dette Aarstid. Ja, jeg mener ogsaa rent korporligt. Han bliver en smuk ung Mand! … Her lo hun, friskt og fornøjeligt …. Det kunde ende med at han ligefrem blev farlig for sin Lærerindes Hjærtero. Saa bløde, klare og noget drømmende Øjne — et kønt, begyndende Skæg — helt mandigt — en slank, god Figur — den Gymnastik er dog en god Ting — krøllet Haar .…. han ligner det, som Damerne og Romanerne forstaar ved en »ung Kunstner«. Og Gud véd, om han ikke skulde have Anlæg for Tegning! Dér kunde De maaske faa en Elev, som fik en bedre Karakter end jeg. Se engang i hans Stilebøger ….!

Pokker ivold! … Undskyld min Afbrydelse, kære Frøken! men jeg er sikker paa, at Fyren ikke har saa megen Forstand paa at tegne den Krukke dér, som De! —

Jeg takker for Komplimenten! Vilde det ikke være Dem en Glæde, om Deres Plejesøn blev det samme, som De dog .….?

Hverken blev eller er — og som jeg ikke ønsker at nogen, over hvem jeg raader, skal blive i denne Tid, hvor …. naa, nu faar De mig op at ride paa min gamle Kæphest! Det skal