347
og mindre god Kunst … jeg mener alle de finere Nuancer? For, den daarlige Kunst lægger sig for Dagen af sig selv — ikkesandt? Dér kan den almindelige Dannelse være retledende? —
Se se! Det har De opdaget! — Naa, det er altid noget — selv om det naturligvis er galt! —
Er det galt? —
Jeg svarer Dem ikke. Jeg spørger Dem blot: naar De har siddet og hørt med Andagt paa Beethoven — falder det Dem saa ind at løbe hen til et Uhyre af en Musiker og spørge ham, hvad det er, der har henrevet Dem ved Beethoven, og hvorfor det har? Selvfølgelig kan han ikke svare Dem — han maatte være et usædvanligt stort Fæ, hvis han gjorde det — men De gaar slet ikke til ham. De gaar ind i Deres Lønkammer og letter Deres Hjærte ved nogle blide Taarer — eller De gaar Dem en frisk Tur og finder, at Livet dog ikke er helt elendigt i alt dets Elendighed! Ganske paa samme Maade gaar det med Malerkunst, Billedhuggerkunst, Raderinger osv. —
Blot De dog vilde snakke lidt med mig derom! De skylder mig det næsten. Jeg er Deres eneste Tilhører! —
Christensen saa’ paa hende fra Siden af. Saa lo han tørt, purrede sig i Haaret og lod Haanden glide over Panden:
Naar vi hver for sig faar lagt saa meget op, at vi kan gøre en Rejse sammen til Udlandet,
