Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/359

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

348

saa skal jeg nok være vigtig paa Gallerierne — ligesom jeg var i Rom — det kan De være sikker paa. Blot ikke snakke nu .…. man peger og siger: Se dér! —

Véd De af, at jeg vil tage Dem paa Ordet, naar den Tid kommer? Og véd De af, at jeg har taget mig en »Plads« nu, for at jeg med Tiden kan komme bort? —

Hvad behager? — en Plads? — her? — dog vel ikke i Udlandet? …

Han spurgte hurtigt. Hun svarede smilende:

I et af vore største Huse, Der er en eneste Datter, en ung Pige paa en sytten, atten Aar. Hende skal jeg lære Italiensk og Fransk. Og Moderen …… hos hende skal jeg være Selskabsdame. Hun gjorde ved mit første Besøg et lidt »ungdommeligt« Indtryk paa mig — saadan Ungdom med junonisk Karakter — forresten meget ligefrem, godmodig og nedladende. I fornødent Fald skal jeg rejse med Damerne — til et Bad — til Tyrol eller Schweiz — en Vinter til Italien, eller hvad det nu kan blive! —

Ja saa! Hvad er det for Folk? —

Frøken Helene Borg nævnede Navnet paa et af Byens mere fremstaaende Handelshuse. Det var tilfældigvis den Grosserer — Konsul — i hvis Cirkel Christensen havde tjent sine første Erfaringers Sporer.

Han vendte sig om imod Vinduet og trommede nogen Tid paa Ruden.