Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/360

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

349

Saa drejede han sig atter og saa’ rolig paa hende:

Hvornaar tiltræder De »Konditionen« — om man tør spørge? —

Først til Efteraaret! Sommeren over kan jeg endnu ganske staa til Hr. Karstens Disposition. Men jeg siger Dem, jeg tror at han bliver Maler. Se efter i hans tyske Stilebog — eller endnu bedre i det lille Hæfte, hvor han skulde have skrevet sine franske Gloser. Han har forsøgt at tegne min Ringhed — og det forekommer mig virkelig at være ligt. Der er ogsaa en Karrikatur af Dem! Han har betroet mig — men De maa ikke blive vred paa ham — at han længe i al Hemmelighed har øvet sig .….!

Aa, den fordømte Dreng! — Vil De vise mig det lille Hæfte? —

Hun tog Bogen og rakte ham den leende. Han slog nogle Blade om — rynkede Panden, nikkede og brummede:

Karrikaturen er den bedste. Hvalpen har noget Talent. At det skulde komme dertil! — — — — — — — — — — — — —