350
han aflirer Dem sin Ramse. De skal ind i Sidekanalerne. Dér er Venedig! De skal f. Ex. sige: Til Palazzo Sanudo Vanaxel! (Jeg tror, det hedder saadan). En herlig gammel Kasse! med en lille Sten-Fundamenta udenfor en skyggefuld Have, hvor Skyggerne spøger som et Æventyr! Der er en Portal …. Kys paa Fingren! …. aldeles Indgangen til Tusind og en Nat — arabisk Gothik — ubeskriveligt!
Dér laa jeg den meste Del af en Maaneskinsnat i min Plaid og drømte, at jeg var en Søvngænger og aldrig vaagnede mere. Mærkeligt, at man ikke bliver moden til Daarekisten en saadan Nat. Men Snue fik jeg da.
Dog, jeg glemmer at Deres Damer naturligvis ikke. lader Dem tage ud alene — og allermindst om Natten. Det maa lige godt være strengt at skulle rejse med Damer, havde jeg nær sagt. Men se nu er jeg en Tølper, som altid. Hvad Ret har jeg til at minde Dem om Deres afhængige Stilling?. Den bliver De vist mindet tidt nok om.
Undskyld altsaa! Hvordan skal jeg nu fortsætte? Jeg kom helt fra det. Har De set Tintoretto og Tizian i Dogepaladset? Har De været nede i Kældrene …. over Sukkenes Bro? Jeg kan ligesaa godt spørge: har De læst Byron? — har De drukket Øl hos Bauer-Grünwald? Jeg vaaser.
Ak, kære Frøken! De og jeg, vi skulde have været sammen i den forunderlige By, som
