354
naturligvis bedre end her paa Kultorvet — med Udsigt til at slaa Feriemaanederne ihjel i et eller andet lille Hundehul. Jeg vil ikke laste mit Land. Skam den, der gør! Men …. aa det er ogsaa Deres Skyld altsammen.
Saa, nu har De det. Jeg vil tage Hævn over Dem ved at skrive Dem et langt Brev til — om det, der har særlig Interesse for mig. Stort andet kunde De ikke vente.
Der er Monsieur Karsten! Jeg tror, at han begynder at forurolige mig.
Selvfølgelig: han har Talent! Men Herregud, hvad er det dog for en sælsom Tid, den hvori vi lever. Man skulde paastaa, at ligesom man har Dampudrugningsmaskiner for Kyllinger og Ællinger, saaledes driver ogsaa en overkultiveret Modtagelighed alle Evner frem hos de unge Mænd i forbavsende kort Tid. De fødes saa at sige med Pennen eller Penslen i Haanden — de er straks færdige — de svømmer lige saa snart de er kommen ud af Æggeskallen.
Dette kunde jo se ud som en Renæssance. En saadan Færdighed fra Vuggen af — en saa tidlig udviklet Formaaen — sjeldent et Greb ved Siden af — ingen generende Tvivlen eller Tøven: giv dem Apparaterne i Haanden, og de er straks Mestre!
Renæssance — jo pyt! Se dem bare, disse unge Herrer, der kommer tilbage fra Paris, alle sammen ens klippede, malkontente, magre, flittige, indexercerede i en og anden Skole — den af
