355
yngst Dato begribeligvis. De har Talent — javel har de saa: en tre—fire Stykker af dem har endogsaa meget Talent; de har faaet Medaille, deres Navne staar i Aviserne, de er en »Pryd for deres Lands Kunst«, som en Reporter skriver; og de vilde faa Festmaaltid paa Skydebanen, hvis de ikke tilfældigvis stod i Opposition til Akademiet.
Jeg ønsker intet hellere end at være retfærdig overfor dem. Jeg kan være det med frelst Samvittighed. Deres aandelige Horisont er ikke vid. De maler brillant — og da de finder, at »Akademiet« ikke gør det samme, saa er de i Opposition. De vil eller kan ikke se, eller de faar ikke Lov af literære og politiske Venner til at se, at lige saa vist som der sidder Professorer og Medlemmer, som ikke duer noget og aldrig har duet, saa er der Folk blandt de »Ældre«, som ved Siden af at være habile Kunstnere tillige ere udviklede Personligheder — saa langt som vi nu kan række herhjemme. De vil stadigvæk ikke se, at det, de hjembringer som noget mærkeligt Nyt og hvorpaa deres Autoritet nu hviler, at det inden ti Aar er ligesaa gammelt, om maaske ikke slet saa godt, som de nuværende »Ældres«. Vore fremragende yngre Kunstnere kunde spare sig den hele Storm. De tror paa en halv Snes moderne Romaner — paa et Par Artikler i nogle velsindede Tidsskrifter — forresten paa ikke stort andet end
23*
