358
Stampe som de Gamle. At jeg kun skulde trøste mig: der maatte en bred Basis til af megen Kunst — megen ung og frisk Kunst — for at der af den samlede Sum kunde fremgaa de enkelte overlegne Resultater.
Jeg takkede de »enkelte overlegne Resultater«. Saa gik jeg hjem og lettede mit fyldte Faderhjærte ved at skælde min gode Monsieur Karsten grundigt ud)! — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —
Fortsættelse, lidt senere.
Det er tydeligt nok. Han er i Halen paa en »Bevægelse«. Og han vil blive sendt i Breschen som Kanonføde. Havde man endda Filosofi nok til at tage det filosofisk!
Saa køn og fiks og strunk han er, saa er han kun et Barn, en tyveaars Dreng, der har Tilbøjeligheder til at nyde Livet og lade sig fetere. De har ganske vist ikke faaet gjort ham malkontent — undtagen i Haar og Skæg. Tager man lidt haardt paa ham, saa klapper han sammen som en Foldekniv uden Fjer. Taler man blødt til ham, saa flyder han straks over som Kong Gambrinus' Bæger. Alle kan lide ham — og alle kan lede ham — og jeg tror nok at han lider sig selv bedst af alle. Dundrer jeg op for ham en Dag, saa er han borte de følgende
