Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/371

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

360

gale) Vendinger, samt Pensler saa lange som Theatermalernes. Dette er, vel at mærke, ogsaa et Laan fra en af de yngre Dygtigheder — som vel at mærke forstaar at føre saadan en Svaber, De ere naturligvis politisk radikale, Fritænkere paa en Hals, gyseligt blasérte — gyseligt opsatte paa at more sig — Skeptikere overfor alt andet i Verden end deres Spejl. De synes at holde af gode Klæder og en god Figur — hos dem selv saa vel som hos Damer — hvad man ikke kan fortænke dem i. De ere tilbøjelige til at ophæve den kontrollerede Prostitution og de staaende Hære. De tror paa en Gengældelse efter Døden — for Akademiprofessorer, Aagerkarle og Journalister, der dadler deres Udstillingsarbejder. Ved Efterspørgsel hos Kammeraterne har jeg fundet, at de anser Karsten for »naiv« endnu. Gid de faa Ret!

Ak ja! Herre, hvad skal Enden blive? Saadan er det at tage Børn til sig. Og dog vilde det være værre, om det var Ens egen Søn!

Jeg gifter mig aldrig! — — — — — — — — — — — — — — — — — —


Fortsættelse videre.

Der kom forleden dumpende ned til os ovre fra Karstens Fødeby en køn lille Pige. Eller stor er hun da — næsten paa Karstens Højde, frisk som et Æble, en god Figur, daarligt syede