366
Tak! De er en god Mand — en god Onkel! —
Aa, jeg be’er! sagde jeg …. Og saa gik vi hjem.
Men jeg havde Lyst til at skrive anonymt i et af vore Blade en Artikel saalunde: En ung, ufordærvet Piges Hjærtesuk efter Tragedien, som efter den sidste Mulighed for at standse Decadencen ved vor kongelige, nationale, danske Skueplads — af en forhenværende Ildtilbeder, nuværende Rundebrødsmand med Paalæg af harske Sild, som maa skylles ned med en Bittersnaps!
Undskyld, jeg vaaser!
Videre!
Vi gik vore kongelige, danske, nationale Samlinger igennem. Hvilke Skatte vi dog besidder! hvor vi er et lille intelligent, velforsynet, ordentligt, ejendommeligt Land! Man har godt af at faa sin Erindring herom opfrisket — i Tvivlens og Splittelsens Tider. Man burde hvert andet, tredje Aar kunne omskabe sig til Provinsialist, for at give Kejseren hvad Kejserens er — førend en Kejser kommer og tager os med Hud og Haar!
Hun var henrykt paa det oldnordiske Museum. Det var navnlig denne Orden, Overskuelighed, den bugnende Mængde af Genstande, der dog følges saa let, den klare Plan, støttet af en meget opmærksom og velvillig Omvisers Foredrag, der virkede tilbage paa hendes
