Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/385

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

374

at være varsomme med Betegnelsen »Nervøsitet« for enhver stærk Rørelse hos et Gemyt, der uformodet gribes af den ædleste og mægtigste Kunst? …………

Om Formiddagen spaserer hun tidt ud alene.

Jeg spurgte hende en Dag, hvor hun egenlig gik hen.

Til Veterinær- og Landbohøjskolen! svarede hun.

Studerer De derude, Kirstine? spurgte jeg.

Jeg ser til de syge Dyr! svarede hun kort. Især til Hundene! De skulde gaa med en Dag! —

Vi gik sammen derud. Hun syntes at være godt kendt af Oppasseren indenfor den Afdeling, der er forbeholdt syge og herreløse Hunde og Katte.

Der lugtede mig ganske vist lidt »dyrisk«. Men jeg kan selv lide de Firbenede — især Invaliderne og de Hjemløse. Hun havde Kødben og Brød og venlige Ord til enhver Patient. Bundne eller i Bur logrede, sprang, peb, gøede og mjauede de for hende. Ingen barmhjærtig Søster kan besørge en Klinik grundigere eftersét, end hun gjorde her i de to smaa, staldlignende Rum.

Det varede længe. Jeg havde en Lommebog hos mig. Jeg stillede mig op og gav mig til at afridse en stor, gul Fyr, som med indbundne Ører og Pote sad taalmodig paa sin