Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/388

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

377

Dit, og hist skal nedlægges Dat. Og dog kalder De mig altid praktisk!

Naa; ikke mere om den kedelige Sag. De er ikke gaaet tabt af noget.

Hvor her er dejligt i Tarasp. Jeg vilde ønske for Dem, at De var her. Mine Damer drikker Natronvand og bruger Staalbade. Jeg trænger ikke dertil, skøndt Konsulinden paastaar det modsatte og stadig opfordrer mig til at prøve. Jeg tror at der kommer en Slaphed ovenpaa, og den vil jeg helst undgaa. Det er Bjærgluften her, som er styrkende, især naar man gaar meget tilfods, langs Floden, gennem Naaleskovene, og nu og da kravler en Smule. Badelægen modsiger mig bestemt; han er en velkonserveret, meget behagelig Mand, som gør sin flittige Opvartning hos begge Damerne. Jeg tror ikke, at Konsulinden er ganske utilgængelig for hans Galanterier; men hun er vant til at fordre Opmærksomheder, hun kan vist ikke undvære dem, og hun véd at bruge dem i en Dosis, som akurat volder Behag uden at stige til Hovedet. I Grunden er jeg indtaget i hende, skøndt jeg helt vel ser hendes svage Sider; hun kunde have en god Forstand, hvis hun var bleven tvunget til at bruge den paa et bestemt Maal; men saa forkælet, som hun er blevet af Livet og Lykken, har dog hendes Godmodighed, noget ejendommelig dansk »Rart«, vidst at holde hendes Egenkærlighed Stangen. Og dertil kommer, at hun er saa smuk — især her,