Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/389

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

378

hvor hendes Fyldighed er taget noget af. De véd, at jeg bestandig har været indtaget i kvindelig Skønhed. Jeg føler den som en Triumf for Kønnet; jeg har set tilstrækkeligt af Livet til at vide, hvor stor en Magt, hvor farlig men tillige hvor overtalende kvindelig Skønhed er. Som de ægte Royalister føler jeg mig selv hævet i min Beskedenhed ved at vide, at jeg har en Dronning. Saa kan hendes »moralske« Værd for mig være, hvad det vil. Hvem dømmer Menneskene? Vi glemmer næsten allesammen at tage os selv med, naar vi forsøger derpaa!

Undskyld! Det var nu slet ikke det, jeg vilde have sagt. Men jeg hørte derhjemme, i det Aarstid, jeg var der i Huset, saa megen ilde Tale om Konsulinden. Vi bliver saa smaa og snevre i de smaa Forhold. Hun er alligevel meget bedre end Datteren, Frøken Adelaide, min noget vanskelige Elev. Se dér er jeg atter med min Kritik! Men naar man daglig nødes til en Sammenligning, saa udtaler man den ved en Lejlighed. Hvad er Kritik i Grunden andet, end Menneskenes naturlige Sammenligningsdrift i det Stille, som tilsidst ikke kan holde tæt men maa ytre sig.

Adelaide er ikke velbegavet, men har saa megen Lærenemhed, som jeg kan forlange. Hendes Fader har været optaget af Forretninger og Gud véd hvormange Tillidshværv fra Morgen til Aften; selv om han ikke var det, vilde han dog næppe