Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/39

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

26

Øjesyn. Han blev næsten rørt — og lidt stolt paa Landsmandskabets Vegne — over den Andagt, som hendes Blik og Miner fremviste.

Saa gik han rask hen til hende, lettede ved sin Hat og sagde paa Dansk:

Ja, Frøken. Det er den elskværdigste illustrerede Bibelhistorie, der findes i Verden. God Fornøjelse! —

Hun stirrede paa ham; han bukkede og gik.

Et Par Timer efter kørte han fra Rom.




Og nu laa han her. Der var gaaet en Del Aar siden da. Hvor faldt netop dette ham ind nu? Ja, hvordan falder Tingene os ind. Ved at stirre paa en Skarnbasses blaatanløbne Vingedækkes Rustning, kan vi komme til at tænke paa — Shakspeares Macbeth i Panser og Plade. Hvorfor da ikke komme til at tænke paa Rafaels Loggier ved at stirre op i et mildtsvajende Birkehæng?

Saa rejste han sig, rystede Mos, Løv og Jord af sig, svingede sin Stok, og gik rask hen over Rygningen af Markskellet, der fører til Stien forbi Udbygninger og Smaahaver.

Han maatte dog standse og se sig om. Landskabet var saa stort i denne Belysning. Tordenen holdtes endnu borte i det Fjærne. De høje Skykæmper stod der, paa den anden Side af Fjorden, mørkviolette med guldglødende Hjælm-