387
holdsvis let, som at være virksom i Livets dramatiske Optrin — men den Maskinist, den Statist, den Sufflør eller den Pyntekone, der med Glæde indtager deres Plads for at det Hele kan virke — ja blandt dem maa man søge efter de redelige, de gode og de lykkelige Mennesker. Og det, at blive eller være et saadant, det er dog derom at vor Moder i sin Enfold engang har bedet til Forsynet, da hun sad bøjet over den Lilles Vugge! …
— — — — — — — — — — —
Hvad Apothekeren svarede herpaa, det kommer forsaavidt ikke dette Brev ved. Jeg har allerede fyldt en Del Sider, og det er paa Tide at afslutte. Jeg glæder mig paa Deres Vegne over, at De har haft saa megen Fornøjelse af det »vilde« Vidunder fra Provinsen. Maatte hun blot kunne blive til en rigtig god Støtte for Karsten! Han trænger til Støtte, og …. er De dog muligvis ikke lidt vel streng i Deres Bedømmelse af ham? Jeg siger med Flid ikke i Deres »Fordringer« til ham! Man skal fordre meget — og dømme skaansomt!
Naa ja; jeg har godt ved at snakke, jeg som ….
— — — — — — — — — — —
— — — — — — — — — — —
Fortsættelse. En Uge senere.
Nej! det er dog forskrækkeligt. Her ligger alle disse løse Blade endnu og ser bebrejdende
25*
