403
godt i Kardusen? Ud med Sproget! fortæl noget friskt …. her er til at falde isøvn, herhjemme paa denne Vinterdag!
Karsten saa’ forlegen ud. Han havde stærkt farvede Kinder fra Rejsen; Haar og Skæg var ordnet paa det omhyggeligste; ved Siden af hans Haandkoffert havde han paa Gulvet stillet en tildækket Kurv og en lille Blikkasse.
Kirstine sender Dig mange Hilsner! stammede han. Og saa — denne .…!
Hvad er det? hvad er der i den Kurv? …
En lille Hund! Den sender Kirstine Dig. Det var hendes bedste og kæreste Hvalp — den skulde Du have, sagde hun! —
Christensen lo. Saa er der maaske en Kattekilling i Blikkassen dér …?
Nej, det er Klejner, som Kirstine har bagt. Dem skulde den gamle Pige have! —
Christensen aabnede Kurven. Der laa en nydelig lille engelsk Rottehund sammenrullet som et Garnnøgle. Den gav sig straks til at slikke sin nye Herres Haand og saa’ paa ham med et Par klare, levende, opmærksomme Øjne.
Christensen bar Kurven ind i sit »Atelier«. I Døren vendte han sig og saa’ tilbage paa Karsten. Han stod, ligesom aandsfraværende, og stirrede paa Kofferten og Kassen med Kirstines Klejner i. Med Et løftede han Hovedet rask — og mødte Christensens Blik. Han rødmede stærkt, bed sig i Læben og saa’ til Siden. Saa snappede han Kofferten og gik ud af Døren, op til
26*
