Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/419

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

408

lidt om paa det, hist og her, førend man sender til Udstillingen!

Men sløjt er det med Bestillingerne — og værre blir det vel? Du skulde dog se op til Karsten, Du sære Snegl! Synes Du kanske ikke at han har nok Talent? Aa hvad, naar han bare hænger i! Det er ogsaa lettere for Dig at være saa kritisk — naar man selv holder sig udenfor! Hos Konsulens er Damerne svært begejstrede for ham. De sagde forleden, at de vilde se op til ham en Dag — overraske ham ved Arbejdet! Ha ha! Naar de bare ikke maa overraske ham ved »Modellen«. Men saa kommer de vel ikke ind. De har laant ham Dragterne fra Karnevalet! — det er noget realistisk Noget, han er ifærd med. Jeg sagde til Frøken Adelaide, at hun selv burde staa Model. Hun lo og tjattede mig over Fingrene. Moderen op ad Dage! Farvel Du — jeg skal ud til mit Vinterbilled. Det er lige paa det yderste: Holdepladsen i Skoven med skiden Sne; fem tomme Krybber i Forgrunden, — Her ser Du min nye Fodpose! jeg kunde sidde oppe paa Spitzbergen og male Eskimoer i den| …… Hils Karsten! Han er en Pokkers køn Fyr, Pigernes Jens! Farvel! —

Christensen gik lige hjem og op til Karsten paa hans Atelier.

Udenfor paa Trappeafsatsen mødte han en ung Pige — Modellen vel. Hun var klædt i en stramt siddende Jacket, kantet med Hundeskind; hun var bleg, ganske køn, mørkt Haar ned i Panden;