Side:H Drachmann Med den brede Pensel 1887.djvu/424

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

413

vil …. der skal aldrig opstaa Strid imellem os for den Sags Skyld; men vær tillige saa venlig at huske paa, at en Figur opad en Dør, eller ad en Væg, i en Seng eller paa en Stol, gaaende, staaende, liggende eller svævende, maa have en | Krop, maa være et Legeme! Han dér er bare en sort Kappe og et Par Bukser! hun dér er gjort af Bolledejg …. og Du mener da vel ikke, at han har isinde at spise hende til Frokost, naar han engang vaagner, den Laban? Naa! jeg vil ikke gaa i Enkeltheder. Det fik aldrig nogen Ende. Min Mening er blot den, at Du aldeles ikke er moden til at male et saadant Billed. Tegnet det, har Du ikke …. der mangler det allernødvendigste Fundament — og som Komposition er disse Linjer en Fornærmelse mod alle sunde Love og al forudgaaet anstændig Kunst!

Men, om Forladelse, jeg glemmer, at det er »noget ud af Virkeligheden« — som Du selv siger! Behag at forklare mig dette med Virkeligheden! Du vil formodenlig paastaa, at der til Grund for dette Billled ligger en eller anden Dumhed, som Du selv har gjort — eller som Du kan have set — eller tænkt dig med en saadan Anskuelighedens Styrke, hentet fra noget nærliggende Selvoplevet, at dit Syn virkelig er traadt i Virkelighedens Tjeneste? Meget godt! Vi kommer herved ind paa Sagens Kærne. Jeg sidder jo ikke her som en Moralprædikant, der skal ransage dit Hjærte og dine Nyrer …