414
Aa, jeg er ikke bornert som den »Gamle«. Jeg har aldrig været det overfor Dig, og mine graa Haar affekterer ingen Dyd, som jeg maaske selv ikke vilde have overholdt i dit Sted. Jeg er Frihedsmand, er jeg — fri indenfor Naturens Sandhed — og indenfor dens Skønhed!
Jeg tror, at Du her har forsét Dig paa noget af Gérôme — paa noget af Van Beers — paa noget udefra importeret, ligegyldig hvilket — og sluttelig paa noget af dine yngre Kammerater. Der er iblandt dem nogle — ikke mange — som have udpræget Talent — som ere Malere. Hvor vidt de vil række, og hvor stærkt et Stød de kan give vor sygnende Skole fremad, det er endnu Fremtidens Sag at afgøre. Du er ikke iblandt dem — derom holder jeg mig overbevist, navnlig efter at have set dit Billed nu.
Lad os ikke tale om »Virkelighedsskildring«. Det ligger ikke for os Danske i den Forstand, hvori Begrebet indføres til os udefra. Vi ere for godmodige, for magelige, paa engang drømmende og reflekterte; vi tager altfor nænsomt paa Tingene til at kunne give dem i deres krasse, nøgne, al Illusion afklædte Natur-Lighed. Forsøger vi derpaa, saa bliver vi brutale, klodsede, kejtede, smagløse. Ingen gaar ustraffet udenfor sin Natur. At vi derimod altid har hævdet Naturen som vor Lærer og Korrektør — at vi stadig maa ty til dens Kilde for at nære, forfriske, forøge og forynge vore Forestilinger — nuvel, det behøver ikke at siges.
