434
striks — saa spørges der: Med hvad Adkomst? lad ham selv forsøge! Bag Anmælderen staar Publikum ventende paa at faa Besked. Bag Kunstneren staar Æren og Brødet — ogsaa ventende. Pokker skulde i Grunden være Anmælder, naar man kan være Kunstner!
Første Ophængning var allerede besét, beundret, bedømt — og overleveret til Køberne og til Historien.
Anden Ophængning bliver undertiden Udstillingens clou. Der kom ved denne Lejlighed en tre fire Billeder frem. To fra Udlandet, hjemsendt, og imødesét med Spænding. De vakte almindelig Velvilje og Beundring. Et enkelt herhjemmefra. Det vakte nærmest Forundring.
Hvad er nu det? Er det noget af det Gamle eller noget af det Ny? Er det Idealisme eller Realisme? Har De sét det? Aa, ja gu’ har jeg sét det … jeg véd Pinedød ikke, hvad jeg skal sige; jeg vil vente en lille Stund endnu … kanske Bladene siger Et eller Andet — eller en af mine Venner blandt Kunstnerne giver et Vink fra sig! …
Det var hængt op i et af de samme Rum, hvor en af de aller dygtigste blandt de Yngre tiltrak sig almindelig og fortjent Beundring. Og tilfældigvis var det kommet til at hænge ligeoverfor et fra Tankens som fra Formens Side nobelt, alvorligt og stilfuldt Billede af de Ældres bedste Repræsentant.
