436
Baggrunden … om det laa i en Sejersglæde, der lyste fra hendes varme, straalende Blik, og den fine Rødme paa den lidt magre Kind … om Billedets aandelige Indhold var samlet i dette Blik (ligesom den maleriske Behandling og Virkning øjensynlig var mest overlegen tilstræbt i denne Figur) …? Vi skulle ikke kunne afgøre det.
Men Besøget omkring Billedet tiltog. Der kom Nysgerrige, Kunstforstandige, Kunstnere, ældre, yngre, ganske unge. Der blev sagt: Ej. ej! — eller: S’gu godt! — eller: Se mig til den snurrige Fyr! paa engang giver han sig til at male legemstore Figurer, — og slipper fra ’et, som han har gjort! … Bladene begyndte at snakke derom. De ældre, velvillige Organer hævdede »Ideen« i Billedet — uden at Læserne iøvrigt fik meget at vide om denne Idé! Et Vittighedsblad benyttede Æmnet til Karrikaturgengivelse af en politisk Situation.
Hvad man havde sværest ved at faa til at glide ned — det var den tredje Figur i Baggrunden.
Gud straffe mig — raabte en ung Kunstner — er det ikke den skinbarlige Død, han har sat dér! ….
Og man skulde nu hen, for at se »Døden«.
Endelig fandt et Blad — som gerne vilde hævde Arbejdet for de Unge, for Fremskridtet — at Billedet selvfølgelig var malet efter udenlandsk Paavirkning — at den maleriske Behandling var
