50
»Jeg var ude i Skoven i Gaar — og tegnede …. Men det var første Gang, og — og …. jeg tror nok, at jeg skulde kunne gøre det bedre næste Gang!«
»Saa — aa? Hvorfor tror du det? Det er tidt, at man slumper til at gøre noget den første Gang, som man siden kan kradse sig længe nok i Hovedet uden at komme til at gøre. Men nu er det bedst, at du kommer op paa Skolen. Meld dig hos Forvalteren!«
Ivar vidste ikke ret, om han sejlede, svømmede eller fløj op ad Trapperne til Forvalteren paa det kongelige danske Akademi for de skønne Kunster.
Han gik altsaa paa Akademiet. Det havde en Klang i sig, dette at »gaa paa Akademiet«. Men han vidste ikke ret, om Skylden laa hos Akademiet eller hos ham selv, — blot syntes han, at det ikke havde nogen Fremgang med ham. Han var dog beskeden nok til at lægge Skylden hos sig selv.
Imidlertid sled han i det. Stadig Tegnen efter Gibs: Ornamenter, Hænder og Fødder, Hoveder, Torsoer. Han tænkte paa Æventyret om Slaraffenland, hvorledes man maatte spise sig derind igennem en Vold af Risengrød. Til Kunstens Slaraffenland gik Vejen møjsommelig gennem et Gibsbjærg.
