53
dernede. Men han lærte at tegne; det kan nok være. Han tegnede med Blyant — aldrig med et spidst —, med Kridt, med Kul; og naar Professoren havde et arkitektonisk Billed, hvad der ikke saa sjældent forefaldt, hjalp Eleven Mesteren med at »slaa det perspektivisk op«. Thi Ivar var en stiv Perspektiviker. Han havde sin Flid at takke derfor.
Tiden gik. Hvad Maleriet angaar, da gik det ikke synderligt dermed. Paa Akademiets Skoler lærte man den Gang ikke at male. Selvfølgelig var der en Malerklasse — ja hele to i stræng Følgeorden: Modelskolens Forberedelsesklasse og Modelskolen, Sanctuariet, det Allerhelligste. I Forberedelsesskolen tegnede man efter den levende Model, ja enkelte Begunstigede fik endogsaa Lov til at male efter Modellen »Graat i Graat«. I den egenlige Modelskole malede man ogsaa — enten Graat i Graat, eller Rødt i Hvidt med afvekslende kolde blaa Skygger eller varme brunlige. Det var »Oliemaling«, men det lignede mest Akvarel. Skolen gik paa Omgang mellem Professorerne. Den ene havde sin Manér, den anden sin, men det foraarsagede ikke synderlige Ulæmper for Eleven. Uden smaalig Skinsyge og uden altfor stærkt udpræget Individualisering enedes Lærerne om disse kolde blaa Skygger eller varme brunlige. Kun naar
