64
bliver saa Omgangen af, især naar de overraskende Præstationer udebliver?
Ivar følte, at han blev mere og mere isoleret. Paa den ene Side var det ham ikke ukært; han var jo nu en Gang saadan. Paa den anden Side … han var ung, og det koster altid Kamp, maaske en saadan, der kunde være anvendt bedre, inden Ungdommen bliver Eneboer. De Kammerater, han søgte, trak sig tilbage, og de Kammerater, som søgte ham — misundelige, uformaaende, forfængelige eller Dovendyr — dem behandlede han hurtigst mulig en canaille. Han var længst færdig med Akademiet. Det havde intet at lade ham høre; han havde været en flittig Elev. Nogle af dets Lærere havde han gerne søgt; thi hvor meget han endog var tilbøjelig til at ræsonnere, saa maatte han indrømme disse Mænd baade teknisk Overlegenhed, en hæderlig Velvilje over for de Yngre, noget grundigt og respektabelt »Dansk» i hele deres Gøren og Laden. Men de havde paa deres Side en ufrivillig Sky over for dette unge Menneske, paa hvis Liv og Vandel der intet var at sige, men hvis absolute Domme hørtes højt nok i det lille Samfund. Saadanne smaa Samfund, som vore, de er dog nok ikke til at udvikle stor Kunst — lad dem saa iøvrigt udvikle andre gode Sider af Folkets Liv.
Det blev ham en fiks Ide. Undtagelsen med Professoren bekræftede ham kun Reglen. Denne Mand var berømt — i hvert Fald inden
