68
IV.
Han søger.
Hans Hus?
Det laa, som sagt, paa Kultorvet, var et Hjørnested, havde tre Etager, eller fire, naar man regner Kælderen med.
Men den Gang i det mindste regnede man nu ikke Kælderen med til Etagerne. Der var Stue, første og anden Sal. Øverst boede en Spillelærer med en talrig Familie. Klaveret gik bestandig; og naar det stod stille, saa piskede den lille gesvindte Lærer, nervøs, forpjusket, forfulgt af Næringssorger, rundt omkring i Nabolavet for at høre paa Etuder, tælle en—to, en—to, og tærpe Fingersætning ind.
Da Hr. Christensen første Gang, i Egenskab af myndig Mand og Husvært, vilde kræve Lejen ind der oppe, saa mødte hans Øje den hastige Rædsel i den lille Lærers Øje og det bedende Blik hos den altid frugtsommelige Kone, og en hel Række Smaablikke rundt omkring, fra Vugge, Skamler, Stole og Borde.
Christensen sprang det halve Aar over, og da han det næste Halvaar mødte de samme Blikke — uforandret de samme — saa sprang han over og sprang over, og vedblev at springe over, indtil han ikke længer gik derop, men venlig smilende hilste den lille Mand, hver
